[logo_carousel_pro id="130"]

Men flot Malaga CF-triumf i Zaragoza

Lige til sidstedagen for transfervinduet den 5. oktober kæmpede sportsdirektør Manolo Gaspar for at få sammensat et slagkraftigt mandskab efter afgange og massefyringer i Malaga CF. Kun få af hans bestræbelser mislykkedes. Den ene, at han ikke fik fat i stortalentet Antonio Antonin – målfarlig angriber i La Liga-klubben Granada på en lejeaftale. Men pengene rakte ikke, så Granada sendte den 20-årige U-landsholdsspiller afsted til Rayo Vallecano i Madrid, hvor han tegnede sig for den fjerde scoring i Malaga CFs famøse 4-0 nederlag her i starten af oktober.
Malaga CF havde i februar sluppet ham til Granada for 1.5 mio. euro for at afhjælpe den skrattende økonomi i klubben. Antonin er født i Malaga og ville gerne hjem til sin familie og Malaga CF, men er altså nu i den spanske hovedstad.
Men alligevel er Gaspar særdeles tilfreds med de mange spillere han har hyret eller lejet i samarbejde med agent-bureauer.
”Det bedste team, vi kunne sammensætte under de vanskelige økonomiske omstændigheder”, siger sportsdirektøren.” Gennemsnitsalderen er 26 år, så et godt mix af erfarne og unge spillere. De taler alle samme sprog og forstår, hvad det vil sige at spille for en stor klub som Malaga CF”.

Søndag aften tørnede holdet ud mod ubesejrede Zaragoza med ex-Malaga-anføreren Adrian på startbænken og senere som målscorer, men en flot triumf på 2-1 til Malaga CF med de spændende angribere Chavarria – argentiner med en fortid i belgisk og fransk fodbold – og Caye Quintana – lejet i Cadiz – som målskytter.
En energisk og helstøbt indsats af af det nye Malaga-team, der stillede således op på Esdaio La Romareda i Zaragoza:
Juan Soriano (målmandsdebutant) – Ivan Calero, Juande, Mejias og Matos – Escassi, Luis Munoz (Lombãn 91. min.), Ramon (Benkhemassa 77. min.) og Yanis (Jairo 77. min.) – Chavarria (Christian Rodriquez 67. min.) og Caye Quintana (Jozafed 92. min.).
Første kampe i sæsonen for veteranen Lombãn, der har været skadet.
På bænken uden at komme i kamp: Barrio (målmand), Benirz, Larrubia og Julio.
Skadede: Ismael Casas, Joaquin, Hicham, Orlando Sa, Cristo og Juan Cruz.
Næste opgør allerede torsdag hjemme på Estadio La Rosaleda mod Sporting Gijon. Malaga CF stiler nu mod toppen.